Beskæring af prydbuske og træer

Beskæring af Prydbuske/Træer

Havens træer og buske
bør beskæres med års mellemrum for at skabe harmoniske og smukke planter, der klæder den enkelte have

Prydtræer
Sådan gør du:
Træer kan blive for store og tætte i kronerne, så de tager udsynet eller skygger for meget – her kan det være nødvendigt at beskære eller udtynde træernes kroner.

Start med at udvælge de ledegrene, der skal fjernes eller tilbageskæres og læg vægt på, at træet bevarer sin form. Undlad at beskære midt på grenene, da det vil ødelægge harmonien i træet, og resultatet bliver et mylder af vanris (riskoste) og en endnu tættere krone end før – foretag beskæringen hvor grenene deler sig.

Syge og døde grene, samt gerne der vokser på tværs i kronen eller gnider mod andre grene fjernes ved basis. Beskæringen af de fleste træer fortages fra december til marts med få undtagelser.

Birk, Ahorn, Valnød og træer af kirsebærfamilien kan kun beskæres i august, september og oktober for ikke at forbløde. Snitfladerne på Ahorn, Valnød og Prydkirsebær bør smøres med sårbalsam.

Prydbuske
Sådan gør du:
Når ældre prydbuske bliver for store og for grove er det tid til at finde redskaberne til beskæring frem.
Rigtig beskæring forudsætter, at alle de grene, der fjernes, bortskæres ved basis. Beskæres midt på buskens grene vil der opstå vandskud (riskoste) i massevis, som hurtigt gør busken uskøn og til at uigennemtrængeligt krat.

Begynd med at fjerne syge og døde grene ved basis og fjern samtidig nogle af de ældste, ledende grene ved basis. De ældste grene har ofte den mørkeste bark. Læg vægt på, at buskens harmoniske form bevares ved beskæringen og gentag om nødvendigt en beskæring de kommende år og oplev, hvordan busken fornyer sig med smukke nye grene og frodig blomstring.

Nedskæring til grunden af gamle grove buske er en radikal løsning, der ikke egner sig så godt til havebrug, fordi resultatet altid bliver et hul i beplantningen. De fleste buske vil dog skyde fra grunden eger en nedskæring, og i løbet af et par år kan de måske genvinde deres oprindelige smukke form, men en regulær udskiftning af gammel beplantning giver i mange tilfælde den største glæde.

Beskæring af sommer- og efterårsblomstrende buske skal foretages fra november til marts. Forårsblomstrende buske skal beskæres umiddelbart efter afblomstringen, for at kunne blomstre det følgende for år.

Brug kun redskaber til beskæring af bedste kvalitet – skarpe redskaber giver den mindste snitflade, og mindsker risikoen for svampesygdomme eger beskæringen.

Opstamnning af gamle træer
Sådan gør du:
Opstamning af ældre, omfangsrige træer er en særlig beskæringsform, der giver uanede muligheder i haven. Opstamningen løfter træets krone, giver lys og luft, samt plads til nye spændende beplantninger under træerne. Samtidig fremstår træet lettere og smukkere efter en opstamning og giver haven nyt perspektiv.

Ved opstamning fjernes træets nederste grene helt inde ved stammen. Læg vægt på harmonien i træet – gå lidt på afstand, når en gren er faldet og betragt resultatet. Stop, når kronen ser smuk og velformet ud. Nye skud, der dukker på stammen eger beskæringen fjernes.

 

 

Formklipning
Sådan gør du:
Fint klippede, grønne planteskulpturer giver overraskende effekter i haven. Men de rigtige planter, er de ikke svære at lave, det er kun fantasien der sætter grænsen. Velegnede planter som er nemme at formgive:

Buksbom, Liguster, kristtorn og Taks. Småblade planter giver de bedste resultater. Planterne klippes en til to gange i vækstsæsonen. Klipningen får nye skud til at brude, og giver planteskulpturen den ønskede facon.

Havens hække og Klippede hække
Sådan gør du:
Hækplanter har en god forgrening fra grunden med mange vandrette grene og tåler hyppig klipning godt. Egenskaber som fx liguster, bøg, avnbøg, hvidtjørn, thuja og taks alle kan leve op til. Stedsegrønne, nålebærende hække klippes normalt kun en gang om året – bedst midt på sommeren. Bladbærende hække som fx liguster og bøg, klippes normalt inden Skt. Hans. Efter august bør hækkene ikke klippes, da klipningen giver anledning til ny vækst, der ikke kan nå at afmodne inden vinteren, hvilket giver risiko for frostskader.

Nyplantede hække bør klippes i siderne for at give tæt vækst, men toppen klippes først, når sluthøjde er nået. Kip hækken i hegleform, så de er bredest for neden, det giver den mest stabile hæk. De fleste gamle bladbærende hække, der er blevet for brede, kan i vintermånederne beskæres meget kraftigt ind i siderne og allerede den første sommer være tæt, slank og flot.

Uklippede hække
Sådan gør du:
Den uklippede hæk, fx spiraea, forsytia, bærmispel, snebær, syren, paridisæble og potentil skal ikke klippes systematisk som en klippet hæk med stram form. Men det er nødvendigt med års mellemrum at vedligeholde hækken med løbende beskæring for at holde den tæt og harmonisk og hindre den i at blive alt for bred og høj.

Beskæring og udtynding sker bedst fra december til marts ved at grene de ældste grene ved basis.

Styning af træer
Sådan gør du:
Styning er en hård beskæringsmetode, der især bruges til store træer i haven, træer i skel og langs veje. Stygning er en tradition, der især knytter sig til pil og poppel, men også træarter som ask, ahorn og lind kan stynes. Ved styning kan gode gamle træer bevares længere end ellers. Alle grene på træet beskæres ved bais hvert andet eller tredje år.

Rhododendron
Sådan gør du:
Hvis en rhododendron er blevet for stor, ranglet eller åben, kan den blive pæn igen ved kraftig beskæring. Skær grenene af ved en hvilende knop ca. 20-40 cm over jorden. Det er vigtigt at beskære alle grenene for at bevare harmonien i planten.

Foryngelsesbeskæring af rhododendron bør ske omkring 1. april. Tidpunktet for beskæring er vigtigt, fordi de nye skud skal have god tid til at gro igennem inden vinteren. En lettere beskæring kan foretages lige efter blomstringen. Beskæringen foretages på alle sidse års skud.